ÅRETS KURSUS

Hjælp borgerne på Sletten!
Tingene er ikke helt som de skal være i Sletten by, og vi har brug for din hjælp til at fikse det!

Opråb fra Sletten by

I landsbyen står det normalt godt og fredeligt til, nogle borgere er specielle typer, men der har aldrig været problemer før!
Nu er det en helt anden historie – der sker ting og sager i byen og derfor har Sletten by brug for hjælp til at finde tilbage til normalen.
Den bedste hjælp der findes er naturligvis spejdere, så hvis du:

  • Vil hjælpe en hel by i nød
  • Er klar på at samarbejde med andre
  • Vil lære og bruge spejderfærdigheder til at løse problemer
  • Vil have en masse fede oplevelser med andre spejdere

Så er det lige præcis dig vi har brug for! Pak rygsækken med godt humør, et liggeunderlag og en sovepose, så er du klar til at tage på Sletten med os!

Venligst
Byens borgere

Om PUF

 

PUF står for Patruljeliv, Udvikling og Friluftsliv og er et kursus for spejdere i alderen 11 og 12 i bededagsferien. spejderne deltager i et kursus med fokus på patruljeliv, spejderfærdigheder og samarbejde. PUF er for de spejdere der er modne til at prøve kræfter med spejderarbejde uden for gruppens trygge rammer, tage imod nye udfordringer og ny viden og dem der vil ud og møde nye venner. PUF fungere derved som en forberedelse på, hvad spejder kan lave når de rykker op i troppen. Da PUF ofte kan være første gang man er taget afsted på egen hånd, lægges der stor vægt på de trygge rammer.

Vil du vide mere om PUF kan du læse om det i SpejderSnus eller på DDS’s hjemmeside.
http://dds.dk/uddannelse/puf

Du kan også følge med i, hvad teamet tidligere har lavet af PUF-kurser på vores Instagram profil!

Måske kender du allerede nogen, som er kommet begejstret hjem fra spejderkursus og har fortalt om alle de seje venner, de har fået og alle de endnu sejere ting, de har lært. Og har du ikke altid været lidt misundelig?

Så er ventetiden heldigvis ved at være slut! Hvis du er mellem 11 og 12 og har mod på at bruge bededagsferien på at få en masse nye venner fra nær og fjern og lære ting, du aldrig kunne drømme om at sige i skolen, er PUF tilbudet til dig! På kurset handler det om dig og dine kammerater, og det bliver nok dit første eventyr uden ledere, forældre og dem, du kender hjemmefra – men bare rolig, vi ordner det hele, og hvert år sender vi 72 kursister hjem, som egentlig allerhelst ville blive.

Sammen med din patrulje bliver I stillet udfordringer, som passer i årets fantasiramme. I sover sammen i telt og vil tilbringe det meste af tiden udenfor på engen og i skovene omkring spejdercenteret, og når du kommer hjem, har du med garanti masser af historier at fortælle mandag morgen.

Når du sender dit barn afsted på PUF-kursus i bededagsferien, kan du være helt sikker på, at barnet kommer hjem træt og beskidt som aldrig før, men helt sikkert også med rygsækken fyldt med noget helt andet, end da de tog afsted; nemlig erfaring, minder, oplevelser og masser af mod og selvtillid, og det vejer noget tungere end rene underbukser, tandpasta og spisegrej.

Mange tror det omvendte, men faktisk er det ofte jer forældre, som har sværest ved at lade barnet drage afsted på måske sit første eventyr alene – især hvis barnet ikke har ældre søskende, som har prøvet det før. Men for at barnet kan få mest ud af kurset, er det vigtigt, at I ikke pludselig kommer på uanmeldt besøg eller viser barnet, at I selvfølgelig også kommer til at savne ham eller hende.

Du har formentlig allerede prøvet selv at være på kursus eller i hvert fald at sende dine spejdere afsted på et før, og på PUF gælder der mange af de samme regler, skrevne som uskrevne, som der gør på ethvert andet kursus: På PUF uddanner vi de nye eller snarlige tropsspejdere til selvstændige, handlekraftige og gode kammerater, som i fremtiden vil blive en fantastisk resource hjemme i gruppen – så det kan kun gå for langsomt med at overtale dem der er klar til at tage afsted! PUF er selvfølgelig ingen spejderlejr, det er et kursus, og derfor foregår det også uden spejdernes ledere hjemmefra – vi har selv et yderst kompetent team, som nok skal sørge for at få lært dine spejdere en masse. Når du præsenterer kurset for dine spejdere, er det vigtigt, at alle dem, du sender afsted, føler, at ideen om at tage på kursus ikke kun var din, men også deres egen. Sådan får de meget mere ud af bededagsferien. Dog hvis du ikke mener de ikke er klar til at tage afsted uden deres egne ledere eller forældre skal du, sige det til dem og deres forældre.  

PUF ABC

Find svar på alt hvad du har brug for at vide op til kurset

Ankomst: Vi mødes på Skanderborg station senest kl. 18, hvor teamet vil stå og tage imod spejderne. 

Billeder: Der vil blive taget en masse billeder under kurset, som du vil kunne finde her på hjemmesiden efter kurset. Der bliver også taget et kursus billede, som vil blive givet til spejderne.

Chokolade: og slik skal ikke medbringes på kurset

Du glemmer aldrig: Du glemmer aldrig dette kursus

Endelig: en ferie uden mor og far

Fælles billede: Der vil blive taget et fælles billede på kurset, som alle får med hjem

Glemte sager: Vi lægger billeder op af alle glemte sager efter kurset. Vi opbevarer dem i 1 måned efter kurset, derefter vil de blive givet til et godt formål.                   –Glemte sager kan efter kurset findes HER

Hjemrejse: Kurset slutter søndag på Skanderborg station, nærmere tidspunkt fremgår af deltager brevet. Teamet guider spejderne til de rigtige tog.

Instagram: PUF Dit eventyr har en instagram-konto, hvor du kan følge med i hvad der sker på PUF Dit Eventyr; inden, under og efter kurset. Følg med med her

(H)jemve: Vil blive behandlet efter bedste evner. Efter forespørgsel kan (h)jemve-piller udleveres

Krammere: vil blive uddelt efter behov (muligvis også uanset behov)

Lommepenge: Der er ingen grund til at medbringe lommepenge, da der ikke er mulighed for at købe noget under selve kurset.

Mobiltelefon: Under kurset må spejderne ikke have mobiltelefoner på sig. Hvis spejderen skal bruge sin mobiltelefon under rejsen til og fra kurset, har vi mulighed for at opbevare den sikkert og tørt under hele kurset.

Mærker: I forbindelse med kurset vil spejderne modtage to mærker, et fra kurset og et fra DDS-uddannelse som viser, de har deltaget på et PLan-kursus.

Nej-hatten: skal blive derhjemme.

Overnatning: Al overnatning foregår udendørs, derfor er det vigtigt, at spejderne har sovegrej med der passer til temperaturen, så de kan sove varmt.

Pakkeliste: Vi vil anbefale at spejderen selv pakker eller er med til at pakke tasken, da spejderen på den måde ved, hvad der er pakket og hvor det befinder sig. Derudover vil det være en god idé, at skrive navn i deres medbragte ting.
Der bliver udsendt en pakkeliste sammen med deltagerbrevet.

Patruljer: Spejderne bliver inddelt i patrulje. Patruljen skal spise, sove  og deltage på aktiviteter sammen under kurset.

Post: Der vil ikke være mulighed for at sende eller modtage post under kurset.

Quiz: Der er quiz-garanti.

Røg: Du kommer ikke til at lugte af nikotin-røg når du kommer hjem, da teamet ikke ryger, men der er stor sandsynlig for at du kommer til at lugte af bålrøg.

Sjov: Det bliver 100 % sikkert en mega sjov weekend for både kursister og team

Tablet og. lign:  Dette skal blive der hjemme da de ikke får brug for dette. hvis de mod alt forventning skulle have det med til togturen, skal der gøres opmærksom på at dette ikke vil blive ladet op under kurset.

Teamet: Læs mere omkring vores super seje Team under fanen “TEAMET” 

Udfordringer: Det vil komme udfordringer undervejs, som du vil løse sammen med din patrulje og rykke dine grænser

Vejledere: Hver patrulje får en eller flere vejledere der følger patruljen under hele kurset. Vejlederne er alle erfarne spejdere. Du kan læse mere om alle vores vejledere og resten af teamet under fanen “TEAMET”

Værdigenstande og grej: Togbilletter, penge, telefon osv. opbevares forsvarligt af teamet under hele kurset og udleveres når det slutter. Kursisterne bør ikke medbringe dyre og kostbare ting, som ikke må gå i stykker. Al medbringning af grej og værdigenstande er på eget ansvar.

WC: Der er WC’er og bad på stedet, hvor vi skal være

Xylofoner: må gerne medbringes, hvis du kan finde ud af at spille på den

YNDLINGS KURSUS NOGENSINDE

Zebra: kan forekomme

Ældre mennersker: Vil der ikke være nogen af. Vi er alle unge og friske!

Øgler: Der vil ikke være øgler og andre fortidsdyr

Ånder: Det plejer ikke at spøge på Skovbrynet, så der er ingen ånder

TEAMET

Krususlederne

Frederikke Elnegaard

 

Jeg hedder Frederikke og er en Fynbo som har forvirret sig til toppen af Danmark, hvor jeg deler mit hjem, med mine 2 kaniner Hugo og Alfred. Når jeg ikke har travlt med at planlægge PUF, spiser jeg is eller hækler.

Maria Eskerod Sørensen

 

Jeg hedder Maria og er 25 år gammel. Jeg er kursusleder hvilket vil sige at jeg holder styr på de andre voksne som er med til at lave kursus.
Til hverdag er jeg studerende men går lige nu hjemme med min yngste  datter, som er et halvt år gammel.
Jeg elsker at strikke og hækle, og min livret er boller i karry.

Vejlederne

Anders Wolsing Kaa

Lasse Cosmus Mondrup Olesen

Lasse Lenarth Landergren

Line Winther

Davs! Jeg er 25 år gammel og har været spejder i mange år efterhånden. Jeg er en smilende fynbo, som opholder mig på det store sjælland. Læren om lægemidler er lige mig, da jeg er uddannet Farmakonom. Derudover kan jeg morse-alfabetet udenad og er ret vild med jordbær.

Maria (Trut) Sørensen

Navnet er Maria, bedst kende som Trut. Tætter på “lyvogtyve” en 18. Selvom udsendte kan snyde er energien som en mirko. Altid i følgeskab med min elskede bøllehat.

Martin Andersen

Mit navn er Anders og jeg 21 år. Jeg kommer fra Vejle, men flyttede for et par år siden til Århus for at studere til programmør. Jeg har været spejder i snart 14 år, på tværs af to spejdergrupper. Vil kalde mig en stor nørd og bruger den lille tid jeg ikke bruger til spejder bliver som regel brugt foran en skærm og med et videospil.

Martin Lauritsen

Mikkel Pedersen

Halløj! Jeg er Mikkel, jeg er 27 år og jeg har været på holdet i 8år! jeg har været spejder i 21 år og elsker det! udover det er jeg helt tosset med skiløb! Ellers er jeg håndværker og helt tosset med SOVS OG KØD

Roar Mikkel Holmberg Rasmusen

Hej. Jeg hedder Roar. Jeg er 21 år gammel og har været spejder i 13. Jeg interesserer mig meget fysik og astronomi og jeg elsker at se på stjerner. Jeg kommer fra Aalborg, men jeg er flyttet til Aarhus for at læse fysik.

Sofie Binau

Hej jeg hedder sofie, er 18 år hvor jeg til dagligt studere. Jeg har været spejder i 10 år også elsker jeg og strikke. også bord jeg på nordfyn. jeg en glad smilende og frisk pige. jeg elsker chokolade og pepsi max er min yndlings sodavand.  en sidste men sjov ting, jeg elsker og strikke 🙂

Stine Flindt Hornemann Kleine

Praktisk

Emma Snerling

Halløj Halløj mit navn det er Emma Snerling jeg er 19 år gammel, jeg kommer rigtigt fra fyn men nu bor jeg i København, også tro det eller så arbjeder jeg ved DSB 😉 også laver jeg en helt masse spejder i min fritid, jeg har simpelthent være spejder i 14 år, og sidst men ikke mindste så er jeg med til at bygge en ø ude i øresund lige ud for København ( Ungdomsøen)

Michael Bräuner

 

Hej jeg hedder Michael og  på kursus  hjælper jeg med alt det praktiske  i mit civile liv arbejder jeg som intraprenør og laver sokler til parcelhuse og den tid jeg har tilbage hygger jeg mig med der hjemme med at renovere en gammel nedlagt landejendom

Køkkenet

Johanne Eskerod Sørensen

Hej! Jeg hedder Johanne og er 22 år gammel. Jeg står for at lave maden til jer på kurset. Jeg er uddannet bager, så der er garanti for god kage på kurset!

Chris Christensen

GALLERI

Klik på et billede for at se flere.

Skramle - 2013

Tantes Tidsmaskine - 2014

Astrid Lindgren - 2015

Olsen Banden - 2016

13036546_10209901181594018_1473764795_o-1024x1024

Robinson Crusoe - 2017

Robinson-Crusoe

Rumrejsen -2018

41935183691_59fd58f7bd_o

Detektiv - 2019

Mysteriet i Sletten by - 2021

puf2021

KONTAKT

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Din besked